Tøj

Krav mod forældrefælden

VIGTIGT: Der er sket en opdatering af dette indlæg på baggrund af henvendelse fra Forældrefælden. Læs nederst!

Tanja spørger:

Jeg skriver da jeg og en masse andre er røget i kløerne på en Facebook side der hedder Forældrefælden (linkfjernet, findes ikke mere (red.)).

Det er en side der sælger tøj og diverse ting til hjemmet. Det er vare der bliver importeret og der er oftest lang leverings tid. Men problemet er at vi er rigtig mange der har bestilt igennem dem og har ikke modtaget vores varer og når vi rykker får vi af vide af det skulle være leveret på privat adressen. Men de vil undersøge det.

Derefter høre man intet fra dem trods man stadig rykker. Jeg har bestilte en trøje for snart 2 mdr siden og kæmper nu med at få pengene tilbage. Jeg er blevet blokeret på deres Facebook side så jeg ikke kan kommentere derinde. Og mine mails bliver ignoreret.

Der er oprettet en gruppe på Facebook. Der kan man læse om hvor meget de enkelte personer kæmper for at få deres penge retur. De bliver kimet ned af en medejer af Forældrefælden som prøver at rede trådene ud. Der er selvfølgelig også kunder som har modtaget deres varer men ligeså mange der ikke har.

De fleste betalinger foregår via Mobilepay. Hvad kan man gøre i den her sag?

Forbrugermeningen svarer:

Der er desværre ingen tvivl om at det tager lang tid at få varer hjem fra Kina (det ved vi alt om her hos Forbrugermeningen, da vi selv handler med Kina), der kan godt gå 3-4 uger før de kommer. Men så længe du har betalt og ikke fået leveret dine være så er du i din gode ret til at hæve købet, og hvis det ankommer har du 14 dages fuld fortrydelsesret, så længe du ikke benytter produktet.

Du vil uden problemer kunne få en dom på dine penge, spørgsmålet er selvfølgelig bare om dem der så skal betale dig har nogle… men at få dommen på dine penge er ingen sag, for du har et klart bevis på din betaling i form af din pengeoverførsel, og de har ingen bevis på deres levering af varen til dig, så det vil være en meget let sag at vinde.

Det hele starter med at du skriftligt skal skrive dit krav til dem, og det kan du se her hvordan du skal gøre:

Har du penge tilgode? Sådan får du dem tilbage!

OPDATERING DEN 31/3-2016

Forbrugermeningen er blevet kontaktet telefonisk af en mand der forklarede at denne kvinde havde fået sine varer og ville gerne have indlægget slettet. Vi bad om at få sendt noget på skrift og var lidt undrende overfor hvordan de kunne sige at den sag var ordnet, når de ikke kendte identiteten på kunden andet end fornavnet. Der fremkommer nu følgende e-mail:

Kære Forbrugermeningen

Jeg skriver til jer da der desværre ligger et opslag på jeres side omkring min virksomhed Forældrefælden.dk (linkfjernet, findes ikke mere (red.)). Vi ved ikke hvem denne “Tanja” er som har lavet opslaget, vi har tusindevis af kunder og en del af dem hedder Tanja men om den pågældende rent faktisk er en reel kunde, vides ikke.

Opslaget er injurierende, blandt andet udsagnet at hun og “en del andre” er kommer i “kløerne” på os er meget vagt og bliver ikke underbygget!

Det er ulovligt at fremsætte usande påstande/injurier i offentligt rum og vi forventer opslaget slettet straks, hvis det ikke er slettet indenfor 7 dage vil vores advokat gå videre med sagen.

God påske

Mvh
Vikki Christiansen, ejer, Forældrefælden.dk (linkfjernet, findes ikke mere (red.))

Forbrugermeningen har fremsendt følgende tekst til forældrefælden:

Kære Vikki!

Hvorvidt i kender Tanja er sådan set ligegyldigt. Vi forholder os til de spørgsmål der bliver stillet. Du beder om underbygning af at der er flere der er “røget i kløerne” på jer, og det vil vi da gerne gøre:

Link til lukket facebookgruppe med 486 medlemmer: 

https://www.facebook.com/groups/1046986121978600/

Link til åben facebookgruppe med 95 medlemmer:

https://www.facebook.com/groups/1699426583626679/

Link til lukket facebookgruppe med 95 medlemmer:

https://www.facebook.com/groups/1718547505096780/

Link til Trustpilot:

https://dk.trustpilot.com/review/for%C3%A6ldref%C3%A6lden.dk

Vi mener ikke der er noget der overtræder Straffelovens §267 om injurier, men hvis I efter denne dokumentation stadig mener der er tale om injurier, kan stævning tilsendes til

Advokatgruppen
Vitus Berings Pl. 1
8700 Horsens
Att. Nicolai Brommann Carøe

til frafald af kald og varsel.

Med venlig hilsen

Forbrugermeningen

 

(hvis folk vil læse mere om Forældrefælden og dets undersider, så kan det findes her på JydskeVestkysten