Manglende forsikringsdækning

Daniel spørger:

Jeg har igennem 1 år kæmpet med min ejerskifte grundet en ret alvorlig fejl på mit omfangsdræn.
Til et assurandør møde spurgte jeg specifikt til dækning herfor, da det var en stor bekymring. Jeg blev lovet at det var dækket.
Det er det så pludselig ikke. Det er en laang omgang, så inden jeg kaster mig i detaljer vil jeg gerne spørge ind til mine muligheder.
De har solgt mig et produkt på falsk grundlag, som jeg ser det.
Det vil koste mig ca 250.000 at få udbedret skaden. Som det er nu. Bliver det værre bliver beløbet naturligvis større.

Forbrugermeningen svarer:

Først og fremmest er det jo interessant om du har den lovede dækning på skrift, eller om det bare er mundtlig (som jo er en del sværere at bevise). Uanset hvordan så skal sagen for forsikringsankenævnet som du finder her: Ankenævnet for forsikringer

Hvis du taber din sag der, står du med et privat søgsmål overfor sælgeren og det kan du læse om her: Sådan får du dine penge tilbage.

Dette er jo en temmelig stor sag, så det er meget tilrådeligt at kontakte en advokat. Du vil muligvis kunne opnå fri process, eller have dækning igennem din forsikring, men dette kan advokaten rådgive dig om.

Held og lykke.