iPhones

Svindel med iPhones

Andreas spørger:

En bekendt jeg har via. mit studie tog kontakt til mig da han kunne skaffe en helt ny iPhone 6S til mig for 2500 kr med kvittering og garanti hos telenor. Da jeg stolte på ham tog jeg imod tilbuddet og fik min telefon 2 dage senere. Han nævnte at hvis jeg kendte nogen som også var interreseret i en skulle jeg bare sige til. Jeg fandt 5 venner som var interesseret hvorefter vi finder en god pris til dem. Jeg spørger ind til om der er kvittering med, hvilket han påstår der er (se billede). Dernæst beder han mig om at få dem til at overføre, hvilket foregår gennem mig. Samlet set løber det op i 15.600 (Som kan aflæses på min konto) og han har utallige gange lovet at overføre tilbage, men intet er sket.

Derfor søger jeg nu den bedst mulige løsning så mine venner kan få deres penge tilbage.

Forbrugermeningen svarer:

Det er en meget let sag at ordne, for du skal bare sende din ven et brev og hæve købet, da han/hun ikke har leveret de købte varer. Betaler han/hun ikke, skal du sende en stævning via småsagsprocessen, som du kan se mere om her: Få dine penge tilbage.