Roskilde billetter

Forfalskede billetter til Roskilde Festival

Simon spørger:

Jeg skriver da jeg er meget i tvivl om min situation i forhold til erstatning.

Den 12/6 købte min kammerat og jeg billetter til årets Roskilde festival. Billetterne blev købt privat, få dagen efter festivalen blev meldt udsolgt. Desværre viste billetterne sig for at være falske. I den forbindelse har vi anmeldt sagen hos politiet – og vi står nu med et stort åbent spørgsmål vedrørende erstatning.
Hvordan ser vores muligheder pt. ud i forhold til at få erstattet de 2.200 kr vi hver smed for en billet? Politiet fortalte at den eneste mulighed skulle være hvis vores forsikring ville dække – det var desværre ikke tilfældet. Skal det så forstås som at de samlet 4.400 kr. er gået tabt til personen som solgte os billetterne – eller kan vores situation være ændret såfremt de finder ham skyldig?

Forbrugermeningen svarer:

Hvis manden bliver dømt får I helt automatisk tilkendt beløbet i erstatning. Hvis manden ikke bliver dømt kan du anlægge civilt søgsmål med krav om erstatning, men hvis Politiet rejser sagen, bliver han utvivlsomt dømt.