dun jakke

Jakke var ikke som beskrevet, hvad så?

Julie spørger:

Jeg købte for 14 dage siden en jakke af en bruger på trendsales. Denne jakke er en parka jakke med pelshætte og foer. Jakken beskrives som “custom made” og foret som “Dunfoer i højeste kvalitet”. Da jeg modtager jakken kommer den direkte fra Kina. Jakken er af virkelig dårlig kvalitet og foret har aldrig været i nærheden af dun. jeg sprætter dette op og som jeg forventede var det billigt pladevat.
Gav 3500 kr. for jakken.

Kontakter her sælger som nægter at have snydt men at jakken er som beskrevet. På trods af jeg sender billeder af vattet nægter hun at refundere eller delvist refundere. Finder efterfølgende ud af at jakken er købt på ebay til en sum af omkring 300 kr. dvs. under 10 % af hvad jeg selv gav. Så denne er heller ikke “Custom made” på bestilling som hun angiver i annoncen.

Hvordan står jeg stillet i sådan en situation?

Forbrugermeningen svarer:

Hvis en vare ikke er som beskrevet, så har du jf. Købeloven ret til at hæve købet. Dette kræver dog at du har navn og adresse, på den person du har handlet med.

Du skal starte med at skrive en påkravsskrivelse, hvori du forlanger handlen hævet pga at varen ikke er som beskrevet.

Kommer der ingen svar, så skal du sende en rykker, og herefter kan du åbne en småsag hos byretten, som du uden tvivl vil vinde.

Vi har lavet en lille guide til det hele som starter her:

Sådan laver du en påskrivelse