Hestesadel

Privat tvist om handel med hestesadel

Janne spørger:

Jeg har af en privat købt en sadel. Hun har oplyst forkerte mål på den. At den kun har været brugt en måned og at den havde en mindre fejl i lynlåsen. Prisen var 3000kr, som er lidt over halv nypris.

Sælger vil ikke tage sadlen retur. Hvad gør jeg?

Forbrugermeningen svarer:

Det kommer lidt an på hvad du har på skrift. Hvis du har på skrift at sælger siger den kun har været brugt i en måned og at der er forkerte mål, så er det en meget nem sag at vinde. Du skal sende sælgeren en påkravsskrivelse og følge guiden derfra:

Sådan laver du en påkravsskrivelse.

Hvis du ikke har noget på skrift, så har du en meget dårlig sag, for det er dig der skal bevise at sælgeren har oplyst de forkerte mål, og hvis det er sket mundtligt vil sælger utvivlsomt nægte at have oplyst forkerte mål.