Svindel via dba

Svindel via DBA

Christian spørger:

Skriver til jer da jeg troede jeg havde købt en bærbar computer på DBA, snakkede med sælgeren og overførte penge til ham i søndags og han ville sende samme dag det nåede han ikke, hørte ikke noget fra ham mandag da hans søn var på sygehuset men får den sendt mandag middag siger han.

Jeg spørger så efter et track and trace nr til gls, det skulle han nok sende men høre intet før tirsdag middag, det skriver han at det vil han sende når han fik fri kl 15 og var kommet hjem, gør han heller ikke, imens ringer jeg til gls for at høre om de kan se en pakke i mit navn eller hans firmas navn som pakken er sendt fra, og de kan ikke se noget desværre.

Har ikke hørt fra ham siden, kunne se han havde annoncer på dba stadig og skrev til ham, kort tid efter blev de deaktivere og jeg anmeldte ham til dba. Hvad kan jeg gøre mere ud over at anmelde ham til politiet?

Forbrugermeningen svarer:

Det er en meget enkel sag: Du skal sende ham en påkravsskrivelse hvori du hæver handlen, da han ikke har leveret. Reagerer han ikke skal du gå videre i småsagsprocessen, hvor du 100% vil vinde, så det bør du gøre. Se vores guide her:

Få dine penge tilbage