Rumanien

Snydt af Rumænsk pige

Martin spørger:

Jeg er blevet scammet for et for mig ganske markant beløb af en rumænsk pige, jeg faldt pladask for hende og har været rigtig rigtig blå øjet og troet på alt fordi jeg havde virkelig følelser for hende, det er nu endelig gået op for mig at jeg skal gøre noget ved det. Jeg har gentagne beskeder og andre ting der beviser hun har løjet bevidst af den eneste grund at få penge ud af mig. Jeg har søgt og søgt på internettet, har prøvet at kontakte politiet, og det eneste de siger er at jeg kan foretage et civilt søgsmål, jeg har derfor haft telefonisk kontakt til en advokat der rådede mig til at søge hjælp på den rumænske ambassade, men fra dem har jeg aldrig fået et respons. Jeg har i dag sendt en mail til den danske ambassade i Rumænien og spurgt dem om en form for hjælp eller rådgivning. Jeg har osse set en side på nettet om netop dette problem hvor der står sort på hvidt at Interpol kan blive involveret og dermed det rumænske politi. Men jeg kan ikke anmelde direkte til Interpol og nu når det danske politi ikke kan hjælpe forsøger jeg nu jer.

Forbrugermeningen svarer:

Uheldigvis er det sådan at enhver sag af denne type er hjemhørende i personens hjemland. Du skal altså anmelde dette til det Rumænske Politi og det er helt sikkert umuligt eller meningsløst. Det er kun det danske politi der kan kontakte Interpol hvis de ønsker deres hjælp, men da det danske politi har afvist din sag og henvist til Rumænien, så hjælper det ikke.

Din historie er på ingen måde unik og der er mange før dig der er røget i fælden. Du må desværre nok anse beløbet som tabt, men hvis du ønsker at anmelde sagen, så bør dit første skridt nok i virkeligheden være den danske ambassade i Rumænien.