Snydt i Play station 4 handel

Snydt i handel om Playstation

Jonas spørger:

Jeg så et opslag på facebook om en der solgte sin Ps4, vi aftalte at 1000kr. var fair og vi aftalte at jeg overførte halvdelen før og halvdelen efter. Den skulle sendes og Porto var med i prisen.

Han skrev så til mig dagen efter at han skulle købe en ipad for de penge, og at ham han skulle købe ipad’en ville have pengene den dag, og han manglede 300kr mere, og ellers ville han overfører pengene tilbage til mig. Godtroende som jeg var aftalte vi at jeg overførte 300 mere, mod at han så kom og afleverede Ps4’eren på min hjemmeadresse.

Vi skrev frem og tilbage og aftalte tidspunkt og sted, men nu har han blokeret mig. Og alt tyder på han har taget fusen på mig.

Jeg har et telefonnr som jeg har overført 582kr. + 300 kr til på mobilepay, en adresse og et telefonnr på den adresse. Og et lille udsnit af et pas på hans ven der skulle kører med ham over og afleverer ps4’eren.

Jeg ville gerne høre om jeg har nogen mulighed for at få mine penge tilbage, eller om han bare er sluppet godt fra det??

Og hvad skal jeg gøre nu? Kan jeg kontakte politiet, kan de gøre noget?

Forbrugermeningen svarer:

Siden du har adressen, så kan du selv ordne sagen. Du starter med at søge på telefonnummer og adressen på eksempelvist www.degulesider.dk og finder navnet på den du har handlet med. Herefter sender du en påkravsskrivelse til den adresse, og der kan du bruge vores guide her:

Sådan laver du en påkravsskrivelse.

Du vil med 100% sikkerhed få en dom over manden, hvis han ikke betaler når du sender dit påkrav.